Jivamukti Open Class Podcast - november 2018

Jeg har sådan glædet mig til at starte med at optage podcasts på mine Jivamukti Open classes igen. Denne podcast er optaget på den første Jivamukti Open Class i november efter, at jeg kom tilbage fra barsel. Det var derfor en helt særlig oplevelse både at undervise igen, men også at se alle de skønne yogier, som havde ventet på, at jeg skulle vende tilbage fra barsel. TAK til jer!

Denne Jivamukti Open Class indledes med en spirituel diskurs baseret på november måneds Focus of the Month og chanting. Herefter guides du igennem en opvarmning og en række stående asanas (stillinger) med fokus på variationer, så alle uanset niveau og erfaring kan være med. Klassen indeholder også foroverbøjninger, bagoverbøjninger og omvendte stillinger og afrundes med en lang shavasana og meditation.

Jivamukti Open Class Podcast november 2018


I starten af klassen chanter vi Jivamukti Yoga mantra:

Lokah Samastah Sukhino Bhavantu.

May all beings everywhere be happy and free and may the thoughts, words and actions of my own life contribute in some way to that happiness and to that freedom for all

Det kan være en fordel at have et tæppe, et bælte og et par blokke til rådighed, så du har mulighed for at variere stillingerne, så de passer til dig.

Du kan finde playlisten fra klassen på Spotify her.

Hvis du prøver klassen, så del endelig din oplevelse i kommentarfeltet nedenunder. Du må også meget gerne dele klassen med én, som du tror kunne have godt af at bruge lidt tid på sin yogamåtte.

Hvis du vil have den næste Jivamukti Open Class podcast, så snart den udkommer, så skriv dig på min mailliste, så får du den direkte i din indbakke.