Jivamukti Open Class

En Jivamukti Open Class varer 1,5 timer, og er åben for alle niveauer. Der vil blive givet variationer til alle asanas (stillinger), så både begynderen og den øvede yogi vil kunne få noget ud af klassen. I løbet af klassen vil du opleve flere forskellige yogametoder, som tilsammen vil give dig en følelse af en helstøbt og integreret yogapraksis. Hver Jivamukti Open Class indeholder de fem grundsøjler i Jivamukti Yoga: shastra (sanskrit/skrift), bhakti (hengivelse), ahimsa (ikke-vold), nada (musik) og dhyana (meditation).

Klassen indledes ofte med chanting af et sanskrit vers og en spirituel diskurs, som er baseret omkring Focus of the Month (FOTM), og inspirerer til fordybelse i et særligt emne. FOTM væves også ind i den fysiske asana praksis - fx gennem de asanas, som underviseren har valgt at bruge. Ligegyldigt hvilket yogastudio du træder ind i i verden, vil alle Jivamukti Yoga undervisere undervisere ud fra FOTM.

Hoveddelen af en Jivamukti Open Class er fokuseret på den fysiske yogapraksis. Jivamukti Yoga er en hatha yoga form, som benytter sig af vinyasa krama (et flow af stillinger linket sammen med åndedrættet og en intention). En Jivamukti Open Class bevæger sig igennem både solhilsener, stående stillinger, sidestræk, rotationer, twists, foroverbøjninger, bagoverbøjninger, dybe stræk og omvendte stillinger. Yogaunderviseren viser ikke stillingerne men bruger sin stemme til at instruere i placering og allignment og sine hænder (hands-on assists) til at understøtte elevens yogapraksis. Klassen afsluttes med en lang og luksuriøs shavasana med massage og en meditation.

Klassen krydres med intentionssætning, opløftende og inspirerende musik, og ofte kan du også opleve pranayama og lydfiler af kendte yogier. Glæd dig til en klasse som er fysisk udfordrende, intellektuelt stimulerende, mentalt inspirerende og spirituelt opløftende.

Kommende Jivamukti Open Classes

Onsdag 27/2 kl. 16.30-18.00

Onsdag 13/3 kl. 16.30-18.00

Mandag 18/3 kl. 16.00-17.30

Torsdag 28/3 kl. 16.30-18.00

Torsdag 4/4 kl. 16.30-18.00

Onsdag 10/4 kl. 16.15-17.45

Mandag 15/4 kl. 16.00-17.30

Lørdag 27/4 kl. 10-11.30 (OBS LØRDAG)

Alle klasser finder sted på adressen Mejlgade 95, 4. sal, 8000 Aarhus C.

Nye datoer offentliggøres løbende.

priser og tilmelding

120 kr. / klasse

102 kr. / klasse (15% studierabat)

785 kr. / otte klasser

685 kr. / syv klasser

585 kr. / seks klasser

485 kr. / fem klasser

385 kr. / fire klasser

285 kr. / tre klasser

Tilmelding og betaling til Mobile Pay 57696 (erhverv), ved bankoverførsel til 3409 11705324 eller kontant. Anfør navn + datoer ved betaling.

Vær opmærksom på, at betalingen kun gælder for klasser i februar, marts og april 2019.

Praktisk

Mejlgade 95 er ved at blive renoveret for at gøre plads til kreative aktører, og du vil måske opleve, at indgangspartiet bærer præg af byggerod. Når du ankommer, skal du gå ind igennem "hall'en", dreje til venstre og gå op af trapperne til 4. sal. Når du ankommer kan du stille dine sko og hænge overtøj i garderoben.

Du er velkommen til at vente i køkkenet, indtil klassen går igang. Yogashalaen befinder sig for enden af den lange gang.

Der er yogamåtter, blokke, bælter og tæpper til rådighed, men du må gerne medbringe din egen yogamåtte, tæppe og evt. bælte og blokke.