Om Boho Yoga

Hos Boho Yoga forener vi yoga med livet udenfor yogamåtten. Vi tror på, at når vi gør noget godt for os selv, så bliver vi også bedre i stand til at være noget for andre og gøre en forskel i verden omkring os. Vi har fokus på værdier såsom bæredygtighed, væredygtighed og sund og grøn livsstil. Vi ser ikke kun yoga som bevægelse, men som en måde at være i verden på.

Yoga is not to get out of this world, it’s to get into it.

Vi tror på mangfoldigheden i yoga og integriteten i den enkelte stil og metode. Vi tilbyder et bredt udvalg af yoga, så du kan finde alt, hvad dit yogahjerte måtte begære på ét sted.

I Boho Yoga Studio vil du møde yogaundervisere med forskellige uddannelser, baggrunde og erfaringer. Fælles for dem er, at de alle har noget på hjertet, som de deler i deres undervisning.

På vores skema finder du derfor alt fra dynamiske og energiske Vinyasa Yoga klasser til rolige og afspændende Restorative klasser – og alt derindimellem. Du vil også kunne deltage på Pilates klasser, og så er Boho Yoga Studio det eneste sted i Aarhus, som tilbyder Jivamukti Yoga.

Vores håb er at skabe et yogahjem, hvor du føler dig set og velkommen, og hvor du trygt kan udforske yogaens mange facetter. Udover de faste ugentlige klasser, vil du derfor også kunne finde særlige workshops, forløb og events på skemaet.

Bag Boho Yoga

Tine Kotzé fik ideen til Boho Yoga Studio, fordi hun selv manglede et ”yogahjem” i Aarhus, som byggede bro mellem hverdagslivet og yogamåtten.

Tines undervisning bærer præg af hendes dybe engagement indenfor sociale og politiske emner med fokus på menneskerettigheder, miljø og klima og veganisme. Igennem sin yogaundervisning ønsker hun at give den enkelte deltager mulighed for at udforske de dybere lag i yoga, og føle sig empowered til at tage yoga med udenfor yogamåtten og gøre en forskel i verden omkring sig.

Tine er uddannet 300 timers certificeret Jivamukti Yoga underviser, Gravid- og Vinyasa Yoga underviser.